Vi mener, at alle har ret til jazz! Derfor bringer vi jazzen ud til de af vores ældre borgere, der ikke selv har mulighed for at opsøge jazzen på de normale spillesteder. I 2024 startede vi et nyt projekt op, hvor vi præsenterede koncerter i samarbejde med plejehjem i Kolding.
Vores erfaring er, at projektet er med til at højne livskvaliteten blandt vores ældre borgere ved at tilbyde jazzmusik af høj kvalitet, og som gerne har en genkendelighed i forhold til deres ungdom og voksenliv.
I 2025 breder vi projektet ud til at omfatte hele Trekantområdet.
Jazz på plejehjem er støttet af Statens Kunstfond, Kolding kommune, Region Syddanmark og Jazzpuljen.